Fisker Knit
April Jacket (Dansk)
April Jacket (Dansk)
Couldn't load pickup availability
// Denne strikkeopskrift er på dansk // This knitting pattern is in Danish //
En klassisk smuk jakke som strikkes oppefra og ned med saddelskulder. Jakken har en masse små fine detaljer og er både sjov og udfordrende at strikke. Jakken er tyk og varm og med en vis tyngde. Den har et oversized og rummeligt fit, så der også er plads til en varm sweater indenunder på kolde dage. Opskriften indeholder to mulige placeringer af lommer, men jakken kan også strikkes uden lommer. På www.fiskerknit.com og på Fisker Knit's YouTube kanal findes der desuden hjælpevideoer til jakken samt til hvordan du selv kan lave duffel coat knapper.
Størrelser: XS-M (M-XL) XL-XXL passer til brystmål på ca. 80-95 (95-115) 115-135 cm.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 12 masker x 18 pinde på pind 6 i glatstrik i Jakkegarn.
Vejledende pinde: Rundpind 6 (100, 60 og 40 cm) og Rundpind 5 (80/100 og 40 cm).
Garn:
Jakkegarn: 500 (550) 600 g Alpaca Bouclé fra Drops i fv 2020 (50 g = 140 m) og 400 (450) 500 g Karisma fra Drops i fv 77 (50 g = 100 m). OBS: Jakken strikkes i 3 tråde, som holdes sammen (2 tråde Bouclé og 1 tråd Karisma).
Farve 1 (til kanter og for): 200 g Karisma eller Lima fra Drops i fv 56 (50 g = 100 m). OBS: Der strikkes med 2 tråde holdt sammen. Hvis jakken strikkes uden lommer, så skal der bruges 100 g.
Knapper: Der skal bruges 3 duffel coat knapper/lukninger på ca. 10-12 cm.
Overvidde: ca. 125 (136) 146 cm.
Længde: ca. 52 (58) 61 cm målt på ryggen, ekskl. krave.





