Fisker Sweater Light (Dansk)
Fisker Sweater Light (Dansk)
// Denne strikkeopskrift er på dansk // This knitting pattern is in Danish //
Elegant sweater, som strikkes oppefra og ned, hvor hals samt bærestykke strikkesi patent i ét stykke. Der laves udtagninger over skuldrene i patent. For- og bagstykket strikkes hver for sig frem og tilbage i glatstrik. Under ærmegabet samles for- og bagstykket, og der strikkes rundt på rundpind i glatstrik. Kroppen afsluttes med en bred ribkant. Der samles masker op i ærmet, som strikkes rundt i glatstrik på rundpind og afsluttes med en ribkant. Sweateren har en oversized pasform med et positive ease på omkring 15-25 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) passer til brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 18 masker x 26 pinde i glatstrik på pind 5 og 18 masker x 46 pinde i patentstrik på pind 4,5 (husk at 1 m i patentstrik = 2 p).
Vejledende pinde: Rundpind 5 (40 cm og 80/100 cm) og rundpind 4,5 (40 cm og/eller strømpepinde og 60/80/100 cm).
Garn: 150 (200) 200 (200) 200 (250) g Soft Organic Wool + Nettles fra Onion i fv. 1506 (50 g = 300 m) strikkes sammen med 300 (300) 300 (350) 350 (350-400) g Alpaca + MerinoWool + Nettles fra Onion i fv. 1209 (50 g = 175 m) eller 200 (200) 200 (200) 250 (250) g Highland Wool fra Isager i fv. Sand(50 g = 275 m) strikkes sammen med 150 (150) 150-175 (175-200) 200 (225) g Isager Soft Fine i fv. E4S (25 g = 150 m).
Overvidde: ca. 100 (107) 111 (116) 129 (136) cm.
Længde: ca. 52 (54) 57 (58) 60 (62) cm.