Pinkfish Tee (Dansk)
Pinkfish Tee (Dansk)
// Denne strikkeopskrift er på dansk // This knitting pattern is in Danish //
T-shirten strikkes oppefra og ned. Først strikkes bærestykket i glatstrik fra ryggen op over skuldrene og ned over brystet, hvor halsen også dannes. Hver 3. maske lader man falde/trevler op, så bærestykket får et smukt hullet og let udtryk. Forstykket og bagstykket samles ved, at der samles masker op langs hele rygstykket i opslagskanten. Der strikkes en pind med vandrette masker for at lave en smuk overgang mellem bærestykket og kroppen. Kroppen strikkes rundt i glatstrik og lukkes af med en ribkant. Der samles masker op til halsen og strikkes en i-cord kant. T-shirten har et let og luftigt udtryk og et positive ease på ca. 5-15 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) passer til brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 og 10 x 10 cm = 19 masker x 25 pinde på pind 4, når hver tredje maske er faldet.
Vejledende pinde: Rundpind 4 (80/100 cm) og rundpind 3,5 (40 cm og 80/100 cm).
Garn: 200 (200) 200 (200) 200 (200-300) g Silky Alpaca fra Painter’s Yarn i farven Pink eller Natural Grey (100 g = 400 m).
Garnalternativ: Hvis der benyttes et garnalternativ, så vær opmærksom på, at strikkefastheden passer både i glatstrik (særligt ift. antal masker) og når hver 3. maske er faldet (særligt ift. antal pinde).
Overvidde: ca. 90 (97) 100 (104) 115 (124) cm.
Længde: ca. 50 (52) 54 (56) 58 (60) cm (målt midt bag inkl. kanter).
Videoguides (findes her):
- Lad maskerne falde og erstat dem med løkkeopslag
- Vrang pind hvor løkkeopslag strikkes drejet vrang
- Vandrette masker
- Opsamling af masker i opslagskant med faldne masker
- Opsamling af masker i halskant og i-cord kant