Select Your Currency

For a personalized shopping experience

Please select your preferred currency. This will be used to display all prices during your shopping experience.

Currency

Alhambra Sweater (Dansk)

60 kr.

Alhambra Sweater er en klassisk Fair Isle-inspireret restegarn sweater og strikkeopskrift, designet til kreativ restestrik. Sweateren strikkes oppefra med formede forstykker, bærestykke og rundtstrikkede ærmer, og opskriften guider dig i at kombinere restegarn på tværs af farver og garntykkelser. Udtrykket kan varieres fra farverigt til afdæmpet. Digital Download (PDF).

SKU: 36
Category:

// Denne restegarn sweater strikkeopskrift er på dansk // This knitting pattern is in Danish //

Alhambra sweater er en klassisk Fair Isle-inspireret sweater, udviklet til at kunne strikkes i restegarn. Udtrykket kan varieres fra farverigt til mere afdæmpet afhængigt af farvevalg. Sweateren konstrueres oppefra. Der slås masker op til rygstykket, som strikkes frem og tilbage. Herefter samles masker op til venstre forstykke, som strikkes frem og tilbage og formes med ind- og udtagninger. Det samme  gentages for højre forstykke. Forstykkerne samles, hvorefter for- og bagstykke samles, og arbejdet fortsættes rundt til kroppen er færdig. Kroppen afsluttes med ribkant. Der samles masker op til ærmer, som strikkes rundt og afsluttes med rib. Til sidst samles masker op til halskant, som strikkes rundt i rib. Opskriften indeholder vejledning i sammensætning af restegarn i forhold til både farver og  garntykkelser. Modellen kan også strikkes helt eller delvist i nyt garn.

Størrelser: XS-S (M-L) XL (XXL) passer til brystmål på ca. 80-90 (90-100) 100-110 (110-120) cm (afhængig af den præcise strikkefasthed).

Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 19-20 masker x 22 pinde i mønsterstrik på pind 4,5.

Vejledende pinde: Rundpind 4 (40 og 80/100 cm), rundpind 4,5 (40 og 80/100 cm).

Garn: Garnmængderne er angivet i ca. meter (strikkes der med flere tråde holdt sammen, skal hver tråd have den angivne længde). Den totale længde for hele sweateren er ca. 1020 (1040) 1125 (1185) meter.
Alle ribkanter: ca. 145 (155) 165 (175) meter.
Alle smalle striber: Bund-fv ca. 110 (118) 125 (132) meter og mønster-fv 70 (75) 82 (88) meter.
Én bred stribe til krop (der strikkes 4-5 striber samt én skulderstribe): Bund-fv ca. 62 (68) 75 (80) meter og mønster-fv ca. 40 (44) 46 (52) meter. Derudover skal der regnes omkring 12-15 meter og 7-10 meter (til hhv. bund-fv og mønster-fv) til den brede stribe over skulderen (denne stribe kan evt. strikkes i samme farve som de smalle striber).
Én bred stribe til ærme (der strikkes i alt 3-4 striber til hvert ærme): Bund-fv ca. 46 (46) 56 (56) meter og mønster-fv ca. 30 (30) 38 (38) meter.

Overvidde: ca. 100-104 (108-114) 117-123 (126-133) cm.

Længde: ca. 52-60 cm målt fra ryggen ekskl. halskant.

Sizes

, , ,

You may also like…