// Denne strikkeopskrift nederdel er på dansk // This knitting pattern is in Danish //
En alsidig og tidløs nederdel, der kan bruges aret rundt – alene om sommeren eller udenpå bukser og leggings i de koldere måneder. Nederdelen strikkes oppefra og ned med et negative ease på ca. 1–5 cm. Arbejdet begynder med en dobbeltstrikket taljekant, hvori der eventuelt kan trækkes en tynd elastiksnor for at sikre en god pasform. Herefter strikkes nederdelen i glatstrik med vendepinde og jævnt fordelte udtagninger, der former silhuetten. Arbejdet afsluttes med et enkelt og karakteristisk hulmønster. Nederdelen er designet til at sidde på hoften (lige under taljen), men kan også strikkes som en højtaljet nederdel. Længden kan nemt justeres efter ønske. Designet er klassisk og alsidigt – velegnet både til hverdag og til mere festlige lejligheder.
Størrelser: XS (S) M (L) XL passer til taljemål/hoftemål på ca. 65/92 (70/96) 75/100 (80/105) 89/114 cm.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4.
Vejledende pinde: Rundpind 4 (80/100 cm) og rundpind 3 (80/100 cm).
Garn: 100-150 (150) 150-200 (200) 200 g Felted Tweed fra Rowan i fv Phantom 153 eller i fv Stone 190 (50 g = 175 m).
Nederdelens talje/livsvidde: ca. 60 (65) 70 (77) 85 cm.
Nederdelens hoftevidde: ca. 87 (93) 98 (104) 113 cm.
Længde: ca. 45-53 cm (alt efter den ønskede længde) målt bagpå inkl. kanter.

















